Boligerne
HJEMMETS HJERTERUM
Se frem til en lys bolig med store vinduespartier, der har et åbent køkken-alrum, hvor der er plads til det hele – lige fra hverdagens rutiner til de festlige stunder. Køkken-alrummet er boligens naturlige samlingspunkt, og derfor er der også skruet op for kvaliteten af materialer og kælet for detaljerne.
Det moderne Svane køkken er udstyret med Siemens-hvidevarer, Vola armatur i messing, Fenix Solid Surface bordplade, samt fronter og sider i egetræsfiner. Gulvet er Dane-Wood plankegulv, hvor du selv kan være med til at vælge mellem tre typer, hhv. lyshvid, natur el. røget.
Hvis du køber en bolig i Viborg View, så er der forskellige tilpasningsmuligheder i køkkenet. I køkkenkonfiguratoren kan du se de forskellige materialer og farver, som du kan vælge imellem. Vær opmærksom på, at penthouselejlighederne har andre tilpasningsmuligheder.
